Back2Normal er en almennyttig tværfaglig patientforening, der bekæmper den fælles årsag, der er til mange kroniske sygdomme: At kroppen enten mangler de nødvendige byggesten eller den nødvendige energi til at regenerere.

 

Back2Normal samarbejder desuden med læger, der deler vores vores tillid til, at kroppen kan klare det meste selv, hvis cellerne blot får de byggesten og den energi, der er brug for. Forudsat...

 

NB: Introduktions-video på vej

 

Man kan klare sig uden mad og drikke i over en uge, men ikke i fem minutter uden ilt.

Ilt er det vigtigste, men hos mange mennesker har vigtige væv så dårlig iltforsyning, at der opstår celledød, inflammation og kroniske sygdomme.

 

Ilt er noget af det første, en læge bør tænke på, og der er tre behandlingsformer, som både hver for sig og i kombination sikrer maksimal ilttilførsel:

  • Trykkammer med indånding af ren ilt under 2,4 atmosfæres tryk (svarende til trykket på 14 meters vanddybde). Det bringer ilt frem til alle afkroge af kroppen og stimulerer dannelse af nye blodårer.
  •  

  • EECP masserer hjerte-kar-systemet, får lymfevædsken tilbage til hjertet, forøger hjertets slagvolumen og stimulerer dannelse af nye blodårer overalt, hvor det behøves.
  •  

  • Sauna giver varme i form af rødt lys, åbner blodårerne og får blodpladerne til at flyde frit, så de kan komme frem gennem selv de mindste blodårer.

For at de tre behandlingformer skal virke i så lang tid som muligt efter behandlingen (helst permanent), anbefaler vi, at man forbereder behandlingsforløbene med optimering af sine vaner på tre livsområder:

  • Stresshåndtering. Vi underviser i tre effektive teknikker til at nedbringe stress indenfor tre hovedområder: social stress, mental stress og intellektuel stress. På vores kursus lærer du blandt andet at håndtere besværlige mennesker, lægge en dæmper på dine egne besværlige tanker og løse grundlæggende konflikter.

     

  • Sund kost. Der har været mange modstridende råd omkring kosten. Ja, men i dag peger forskningen i én retning, og den rigtige kost er ofte mere effektiv end både medicin og kirurgi. Så vi tager den lige en gang til...på vores kursus om kost.

  •  

  • Motion. Lær den mest effektive motionsform at kende og baggrunden for den. Et tip: det er ikke den motionsform, du tror, det er.

Se mere om de tre behandlingsformer og om indholdet i de tre kurser...

 

 

 

 

 

 

I et trykkammer er ilten så ren og trykket så højt, at det ikke kun er hæmoglobinen i blodpladerne, der bliver mættet med ilt. Plasmaet (vandet) i blodet bliver også mættet i en sådan grad, at det rummer lige så meget ilt som hæmoglobinen.

 

Matematisk set får kroppen dobbelt så meget ilt i trykkammeret, men i praksis er det mange gange mere, fordi plasmaet - i modsætning til blodpladerne - forlader blodårene og bringer ilten helt frem til den enkelte celle dybt inde i vævene (plasma kan trænge gennem blodårernes vægge, hvorimod blodplader er fanget i hjerte-kar-systemet).

 

De celler, der for alvor trænger til ilt, er netop dem, der får mest gavn af, at plasmaet mættes med ilt i trykkammeret. Deraf de mange positive virkninger af behandlingerne.

 

NB Nedenstående video skal forkortes

 

 

 

Rigshospitalets trykkammer bruges stort set udelukkende til behandling af diabetespatienter med sår, der har svært ved at hele, og til behandling af kræftpatienter med arvæv efter stålebehandling. Disse patientgrupper har stor glæde af, at ilten stimulerer dannelsen af nye kapilærer (små blodårer, der forbinder arterier og vener), får vævene til at regenerere og dæmper inflammation.

 

At trykkammer dæmper inflammation er en forholdvis ny iagttagelse, som har fået stor betydning for anvendelsen af behandlingen, fordi inflammation samtidig er blevet mistænkt for at være fælles årsag til en lang række forskellige lidelser.

 

Kort om inflammation. Inflammation er kroppens reaktion på vævsskader. Skadede celler fjernes af de hvide blodceller, så kroppen kan opbygge nyt væv, når oprydningen er tilendebragt. Dette er en hensigtsmæssig og sund mekanisme. I nogle tilfælde hæver vævet imidlertid så meget op under inflammationen, at blod- og ilttilførslen bliver hæmmet i en sådan grad, at der opstår nye vævskader, fornyet inflammation, forøget hævning af vævet, endnu dårligere blod- og iltforsyning og så videre. Med det resultat, at inflammationen bliver en permanent belastning for kroppen. Hvis dette får lov til at fortsætte, er der risiko for udvikling af en kronisk lidelse, hvor den specifikke diagnose vil afhænge af, hvilken vævstype, der er ramt.

 

Trykkammerbehandling er imidlertid en stærk mulighed for at standse den beskrevne onde cirkel og starte en god. På denne måde: Ekstra ilt > regeneration af skadede celler, som ikke længere skal fjernes > mindre inflammation > mindre hævning af vævet > bedre blod- og ilttilførsel > flere celler regenererer > endnu mindre inflammation > forebyggelse og helbredelse af en lang række kroniske sygdomme.

 

I udlandet anvendes trykkammerbehandling med stor succes ved et betydeligt antal diagnoser, herunder...

 

Arteriosklerose (åreforkalkning) og forhøjet blodtryk. Try

 

Angina Pectoris (hjertekrampe) og Det cardiologiske Syndrom-X. Trykkammerbehandling kommer ikke alene med en akut ekstra iltforsyning. Behandlingen stimulerer også til dannelse af nye blodkar, og kan også afhjælpe kroniske tilstande, hvor større eller mindre områder af hjertet konstant mangler ilt. Se mere under EECP.

 

Kræft. I 1931 opdagede den tyske forsker Otto Warburg, at iltmangel altid går forud for magline celleforandringer, og at der aldrig optår kræft, når iltforsyningen er normal. Heraf konkluderede Otto Warburg, at iltmangel er den primære (mest grundlæggende) årsag til, at celler bliver til kræftceller, og at alle andre årsager er sekundære (mindre væsentlige). Otto Warburg fik ikke mindre end to nobelpriser for sine opdagelser, som burde være interessante for enhver, der har haft kræft og ønsker at undgå, at sygdommen vender tilbage. Det drejer sig primært om at sikre, at iltforsyningen ikke svigter (igen).

 

MS - Multipel Sclerose. Sygdommen er kendetegnet ved, at der opstår arvæv (sclerose) flere steder i hjernen. Som nævnt ovenfor har Rigshospitalets trykkammerafdeling gode resultater med behandling af netop arvæv hos strålebehandlede kræftpatieter, og det er nærliggende at antage, at trykkammeret også ville kunne hjælpe MS patienter. En amerikansk forsker, dr. Fischer, har da også med en omfattende og videnskabeligt upåklagelig undersøgelse påvist, at trykkamerbehandlinger virker væsentligt bedre end den udbredte (og dyre) medicin på området. Undersøgelsen er offenliggjort 27. januar 1981 i New England Journal of Medicine, men konklusionen er forfalsket, så det ser ud somom dr. Fscher ikke kan anbefale trykkammerbehandling til MS patienter. De økonomiske interesser omkring den medicinske behandling har muligvis spillet ind, og skandalen rejste et patientoprør i Skotland, England, Wales og Gibraltar, hvor man i dag har omkring 60 centre med trykkamre. Centrene drives af frivillige gennem den engelske patientforening for MS. Der er til dato gennemført mere en to millioner behandlinger med trykkammer i UK.

 

Hjerneskader. Hjerneskader kan opstå af mange årsager: iltmangel ved fødslen, stød på hoved ved fald eller under leg, bakterie-infektion, virusangreb, pludselig forgiftning, langsom ophobning af giftstoffer, biluheld, hjerneblødning, med videre. I næsten alle tilfælde vil der være nogle hjerneceller, som dør øjeblikkeligt, men også nogle, som kun bliver udmattede eller slået bevidsløse. Det er de sidstnævnte, trykkammerbehandling har mulighed for at genoplive, men i praksis har erfaringerne været blandede: børn og voksne, der kommer hurtigt i behandling, har ofte gode resultater, mens resultaterne i en omfattende amerikansk undersøgelse har været skuffende for landets krigsveteraner.

 

Alzheimer's og Parkinson's. Begge lidelser er kendetegnet ved langsom ophobning af giftstoffer i hjernen, se ovenstående om hjerneskader.

 

Depression. Mang

 

Vanskelige sår. Mange andre former for sår og arvæv - trediegrads forbrændinger, bidsår, stiksår, dybe liggesår, diabetessår, arvæv efter stråleskader, kvast muskel- og bindevæv efter trafikulykke, komplicerede benbrud ....fare for infektion og koldbrand - kunne også have fordel af trykkammerbehandling.

 

Transplantationer. Trykkammerbehandling bør gives ummiddelbart efter en organtransplantaion for at sikre tilstrækkelig iltforsyning til det nye organ.

 

Andre diagnoser. Patientforløb peger på, at trykkammerbehandling også kan afhjælpe: ME (kronisk træthedssyndrom), bakterielle infektioner, inflammationer, forhøjet blodtryk, forsnævrede blodårer, angina pectoris, det cardiologiske syndrom-x, gigt, diabetes melitus, pludselig tab af hørelse, tinitus (ringen for ørene) og steomyelitis (knoglebetændelse). Listen er næppe udtømmende.

 

Forebyggelse. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser over den forebyggende virkning af trykkammerbehandling. Et kvalificeret gæt ville imidlertid være omkring syv årlige behandlinger á 1½ times varighed, hvis man ønsker at optimere sin sundhed.

 

Trykkammer forebygger og afhjælper lidelser, hvor iltilførslen spiller en rolle. Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt, at blodet i lungerne bliver fyldt med ilt. Blodet (og ilten) skal også pumpes videre ud i kroppen, så hvad med at give hjertet en håndsrækning...

 

 

 

 

 

 

 

 

EECP betyder Enhanced External Counter Pulsation eller på dansk: forstærket ydre modpuls.

 

Metoden går ud på at hjælpe hjertet og lymfesystemet med at pumpe blod og lymfevæske tilbage til hjertet fra kroppen. I praksis lægger man nogle oppustelige gummimanchetter om benene og underkroppen. Manchetterne pustes op og tømmes for luft i en sådan rytme, at det sender kropsvæskerne tilbage til hjertet, når hjertet slapper af under diastolen. Derved bliver hjertet fyldt og får større slagvolumen under systolen. Det er yderst simpelt og ufarligt for de fleste patientgrupper – også for de meget dårlige. Der er dog enkelte kontra-indikationer, som fremgår af faglitteraturen (for eksempel graviditet, ubehandlet hjerteklapfejl, sår på steder, hvor manchetterne skal sidde, og for højt blodtryk, der ikke er under medicinsk kontrol).

 

Region Vest har et EECP anlæg, der står i Herning og bliver brugt til forskning, men ellers skal man til udlandet for at finde EECP anlæg.

 

Link til Region Vest: eecp-medicinsk-afdeling-herning

 

Link til patientoplevelse med EECP i Kristanstad: Henning Pedersen blev en ny mand

 

Link til generelle kliniske erfaringer med EECP i Kristanstad: Lakartidningen

 

Den følgende video viser EECP behandling i Baden-Baden, Tyskland...

 

NB Nedenstående video skal tekstes og forkortes

 

 

 

Forskning i EECP: I 1998 begyndte Det Internationale EECP Patient Register (IEPS) at indsamle data over mere end 5.000 EECP patienter. Man registrerede blandt andet dødeligheden over 5 år sammenlignet med hjertepatienter, der ikke havde fået EECP men derimod enten bypass eller ballonudvidelse (på engelsk: Angioplastry/stents).

 

 

Statistikken viste, at 88% overlevede i fem år efter både EECP og bypass, og at 86% overlevede efter ballonudvidelse. Det kunne tyde på, at EECP kun var ligeså godt som bypass og kun en smule bedre end ballonudvidelse.

 

Tallene skal imidlertid ses i lyset af, at de patienter, der blev opereret, alle var forholdsvis friske førstegangspatienter, mens EECP-patienterne havde været særdeles dårlige. Før de fik EECP behandling, havde de fået alle de operationer, de kunne klare, og indtog maksimal dosis medicin. De havde kort sagt været på gravens rand, og alligevel var 88 ud af hundrede blevet reddet!

 

En anden undersøgelse viser, hvordan EECP virker på en mere varieret patientgruppe med forskellige grader af angina pectoris (smerter som følge af dårlig blodtilførsel til større eller mindre dele af hjertemuskulaturen).

 

 

Det er iøjnefaldende, at billedet før EECP er, at en betydelig andel af patienterne har alvorlige smerter (81% i alt i klasse IV og III), men kun en mindre del er i de ikke-så-slemme kategorier (19% i alt i klasse II, I og 0).

 

Efter EECP er tallene nærmest byttet om, så billedet er det modsatte med en betydelig andel af patienterne i de ikke-så-slemme kategorier (79% i alt), mens kun en mindre del (21% i alt) stadig befinder sig i alvorlige kategorier, og selv her er den mest alvolige kategori IV skrumpet fra 23% til kun 5%.

 

EECP har eksisteret i mere end 30 år, og ovenstående er kun en lille del af de undersøgelser, der er foretaget internationalt, herunder også danske og svenske undersøgelser. Alle med positive resultater.

 

Den samlede konklusion er, at metoden er næsten uden bivirkninger, forholdsvis billig og yderst effektiv. Alligevel findes der stadig kun ét anlæg i Danmark, som befinder sig ude på den jyske hede og kun bliver brugt af omkring 50 patienter om året. Dette på trods af, at 100.000 danskere er invaliderede af daglige smerter fra angina pectoris. For slet ikke at tale om de mange andre patientgrupper, der også kunne have glæde af metoden. Faktisk kunne selv raske mennesker overveje EECP som forebyggelse.

 

Hvorfor er EECP så lidt anvendt i Danmark? Når man spørger danske læger, sygeplejersker og patienter, er der næsten ingen, der kender EECP. Det er umiddelbart svært at forstå denne massive uvidenhed efter 30 år ubetinget succes for metoden, men en mulig forklaring kunne være, at det offentlige af princip ikke bruger penge for at gøre reklame for sig selv (det er i forvejen dyrt nok, at de offentlige services er gratis for dem, der kender dem), og medicinalindustrien kan heller ikke forsvare at oplyse om en behandling, som ikke kan give overskud til deres aktionærer.

 

Spillets regler betyder, at der stort set ikke er nogen, der har interesse i at oplyse om selv den mest effektive metode, hvis den uheldigvis ikke kan patenteres og ikke koster en formue. Det er ren Kafka.

 

De eneste, der kunne udbrede kendskabet til en metode som EECP, er almennyttige organisationer som Back2Normal og andre. Vi må gøre det. Forhåbentligt med din støtte.

 

Alternativer til EECP: En mulighed, mange tror kan fjerne plak og dermed den mest almidelige årsag til forsnævring af blodårerne, er at behandle med EDTA. EDTA er et kemisk stof, der binder kalk, men ”forkalkning” af blodårerne er trods betegnelsen mere end blot kalk. Plak er en sej substans af både kalk og fedtstoffer, og alle forsøg, der skulle dokumentere virkningen af EDTA, er til dato slået fejl.

 

EECP er så vidt vides den eneste behandlingsform, der reelt helbreder: ikke ved at fjerne plak (det ser ud til at være umuligt), men ved at danne nye friske blodårer, så de forkalkede kan gå på pension.

 

Ud over at danne nye blodårer, sender EECP også mere ilt og flere næringsstoffer ud til cellerne, end de er vant til, og hvis blodvæsken er mættet med ilt fra et forudgående ophold i trykkammer, bliver den efterfølgende EEPC endnu mere effektiv, ligesom også virkningen af trykkammer-behandlingen bliver styrket.

 

 

 

 

Trykkammer uden EECP: Forestil dig, at Julemanden har fået ansat dobbelt så mange nisser til at pakke julegaver, så hans slæde er fyldt til randen med gaver til børnene, men han har stadig kun de samme gamle rensdyr til at trække slæden, så han kan slet ikke nå ud til alle. Denne situation svarer til Trykkammer uden EECP (masser af ilt, men et slidt transportsystem).

 

EECP uden Trykkammer: Eller forestil dig, at Julemanden har fået nye friske rensdyr, men kun har en halvfyldt slæde, fordi halvdelen af de nisser, der skulle til at pakke pakkerne, er blevet forkølede. Det svarer til EECP uden trykkammer (et super transportsystem men kun halv ilt).

 

 

Trykkammer og EECP: Julemanden skal både have masser af gaver og masser af friske rensdyr, hvis alle børnene skal have deres julegaver. Trykkammer og EECP forstærker hinanden, og hovedtanken bag Back2Normal er at kombinere behandlingerne. Det vil være første gang, dette gøres i Europa, men det er en oplagt mulighed, vi mener fortjener at blive afprøvet i Danmark.

 

Håbet er, at ikke kun 88% af danske patienter vil få et mere normalt liv, men at alle vil få deres julegave. Også de sidste 12%.

 

Den følgende video er fra en af de få klinikker i verden, Whitaker klinikken i USA, hvor de to metoder kombineres...

 

 

 

De amerikanske erfaringer er enestående, men for at være helt sikre på, at julegaverne når frem, har vi planlagt et par danske tilføjelser, der styrker kredsløbet også på andre måder, end det sker gennem trykkammer og EECP behandlinger. Et ophold i sauna med varmelamper kunne for eksempel give afslappelse, få de røde blodlegemer til at flyde frit og åbne for hudens kapillærer som forberedelse til trykkammer og EECP behandling…

 

 

 

 

 

 

Sauna med varmelamper giver både lys og varme. Varmen åbner hudens blodårer og stimulerer udskillelse af giftstoffer gennem sveden. Begge dele fremmer sundheden, og det samme gør lyset fra saunaen. Især hvis der bruges varmelamper og ikke varmepaneler.

 

I modsætning til varmepaneler udsender varmelamper en væsentlig del af sin energi i form at NIR-lys (Nær-Infra-Rødt-lys), der er særligt velegnet til at trænge dybt ind i kroppen, samtidig med at NIR-bølgelængder også medvirker til dannelsen af en fjerde fase af det vand, der er i kroppen. Det er en forholdsvis ny videnskabelig opdagelse, at vand kan have flere former end fast, flydende og damp. Det kan også være energiholdigt med formlen H3O2 (søgeord: Dr. Gerry Pollack, EZ water, fourth phase of water og H3O2).

 

Dannelsen af H3O2 kan måske forklare en ellers uforståelig virkning af NIR-lys: at det får blodpladerne til at flyde frit i stedet for at klumpe sammen.

 

 

 

 

 

Sammenklumpning af blodpladerne er almindelig men uheldig, fordi det begrænser deres evne til at flyde gennem de små kapillærer (Julemanden er blevet for tyk til at komme gennem skorsten).

 

 

Det hæmmer leverancen af gaverne, når Julemanden er blevet for tyk, men NIR-lys ser som nævnt ud til at kunne forhindre, at blodpladerne klumper sammen. Sauna med NIR-varmelamper burde være en oplagt god forberedelse til trykkammer- og EECP-behandling.

 

En anden oplagt forberedelse vil være at minimere stress…

 

 

 

 

 

Forestil dig, at du var stenaldermenneske i Afrika og fik øje på en løve på savannen.

 

 

Synet af løven ville straks få din krop til at gå i alarmberedskab: dit blod ville blive omdirigeret til muskler og hjerne, så du kunne flygte eller kæmpe. Samtidig ville der blive lukket ned for blodtilførselen til din hud, og også blodtilførslen til dine indre organer såsom lever, nyrer og tarmsystem ville blive sat på standby. Dette er helt normalt og ufarligt i kortere tid, men hvis stressen varer ved, vil du skulle leve med en konstant forsnævring af kapillærerne i huden og de indre organer, og det gør det vanskeligt for blodpladerne at flyde igennem og nå tilbage til hjertet. Det svarer til, at den skorsten, Julemanden skal igennem, er meget snæver, og hvis han så oven i købet er for tyk (hvis blodpladerne klumper sammen), er den helt gal: vævene får slet ikke den ilt, de har behov for, og hjertet må arbejde alt, alt for hårdt for trods alt at få lidt blod igennem.

 

Læg også mærke til, at det i høj grad er de udskillende organer, der sættes på standby, når man er stresset. Det betyder, at der ikke alene ikke vil komme tilstrækkelig ilt frem til vævene. Affaldsstofferne vil også hobe sig op, når huden, leveren, nyrerne og tarm-systemet er nedprioriteret. Det kan på sigt betyde total nedsmeltning af helbredet.

 

Det er på alle måder vigtigt at undgå kronisk stress.

 

Tre væsentlige kilder til kronisk stress: Andre mennesker (social stress), gamle traumer (mental stress) og fejlagtig forståelse af hvem man er (intellektuel stress). Der er effektive metoder på alle tre områder. Først den sociale stress.

 

1. Social stress. Man lider under social stress, hvis ens gode humør ofte bliver ødelagt af ens nærmeste, eller hvis man oplever, at ens omgivelser ser helt anderledes end én selv på næsten alting.

 

 

Klik på den røde pil og test en person, P, der påvirker dit liv. Se, hvad du kan forvente fra P, og få forslag til, hvordan du kan tackle situationen, hvis den ikke er positiv. I værste fald kan du blive nødt til at bryde med P, hvis du vil overleve.

 

Det bedste middel mod social stress er tilllidsbaseerede fællesskaber mellem konstruktive mennesker. Nedenstående video beskriver det nærmere.

 

 

Tilllidsbaserede fællesskaber er sjældne i dag, hvor regelbaserede virksomheder, institutioner og samfund er dem, man ser mest. Men tillidsbaserede fællesskaber findes, og man kunne sagtens skabe flere.

 

På vej: Link til eksempler på tillidsbaserede fællessskaber og til bogen "Et varmt og venligt samfund, hvordan?".

 

2. Mental stress. Det er som regel først, når den sociale stress er bragt ned på et rimeligt niveau, at man har overskud til at håndtere denne form for stress. Man lider typisk af mental stress, hvis man ofte oplever angstfyldte tanker uden ydre årsag.

 

Det klassiske middel mod mental stress er at meditere, men der findes mange forskellige meditationsformer. Der findes for eksempel:

  • Eftergivende meditationsformer, hvor man lader tankerne flyde frit, mens man for eksempel lytter til beroligende musik eller ser ud over havet.
  •  

  • Aggressive meditationsformer, hvor man forsøger at kontrollere tankestrømmen (eksempler: guidet meditation, koncentrationsøvelser og Mindfulness).
  •  

  • Konstruktive meditationsformer, hvor man benytter sig af sindets egen natur til at søge mod klarhed og afslapning (eksempler: ACEM-meditation, Transcendental Meditation og visse former for Zen).

Agressive medtationsformer er de mest populære, da de passer til vores nuværende regel- og komkurrencebaserede samfundsmodel (se den sociale stress), men det er kun konstruktive meditationsformer, der er tilstrækkeligt effektive til at løsne dybt rodfæstede traumer, fjerne lysten til usunde vaner (tobak, alkohol, sukker) og dermed skabe den klarhed, der er nødvendig for at kunne håndtere den tredje og sidste form for stress: den intellektuelle.

 

3. Intellektuel stress kan bekæmpes med korrekt analyse af, hvem man er. Hvis man for eksempel er kunstner, kan man identificere sig med sin kunst og erklære: ”Jeg er min kunst”, men hvis man gør det, har man nok taget sin kunst lidt for alvorligt, for hvad sker der den dag, man må opgive at udøve sin kunst? Ups! Man ophører med at eksistere. Identitetskrise. Mega stress.

 

Det er mere praktisk og også mere rigtigt ikke at identificere sig med kroppen og heller ikke med kroppens handlinger, men med bevidsthed. Hvis man gør det, har man identificeret sig med den del af én selv, der altid er den samme, og som giver liv og mening til alt andet. Man har dermed et urokkeligt og sandt fundament for sin tilværelse.

 

Hvis du er interesseret i at forfølge denne tankegang – og parat til at tage livtag med eventuel vanetænkning – kan disse søgeord måske være nyttige: Vedanta, James Swartz, ShiningWorld, The Essence of Enlightenment og retreat.

 

Vedanta er ren guf for intellektet på samme måde, som din daglige kost bør være ren guf for din krop…

 

 

 

 

 

 

 

Den rigtige kost kan have stor betyding for, om man overlever...

 

NB SKEMA på vej med specifikke kostråd til bekæmpelse af specifikke sygdomme -fra bogen How not to Die.

 

Det ses, at kød, fisk, æg og mælkeprodukter ikke er nævnt i skemaet. Det skyldes, at der både er fordele og ulemper ved animalske produkter.

 

Animalske produkter

 

Frygthormoner i kød og fisk. Frygthormonerne dannes på denne måde: Forestil dig, at Nora Malkeko skal sendes til slagtning. Keraturbilen ankommer, og Nora fornemmer, hvad der skal ske. Fra det øjeblik begynder stress-og angsthormoner at pumpe ud i hendes krop, og dermed i det kommende bøfkød på din tallerken. Problemet er især stort, når Nora og andre store dyr er meget længe om at nå frem til et andet EU-land, hvor slagtningen er billig. Forstil dig stemningen i kreaturbilens mørke.

 

Eller forestil dig en fisk, der får lov til gispe efter luft i timevis for til slut at dø en langsom kvælningsdød i kutterens kolde lastrum. Ville du være bange, hvis det var dig? Og ville du kæmpe for livet? You bet!

 

Alle bevidste dyr danner frygthormoner under deres dødskamp, og det er med til at at forøge vores egen stress og frygt, når vi indtager kødet. Store mængder gør, at man bliver sløv, men i mindre mængder er stress og frygt stimulerende. Man bliver mere dynamisk, når man har spist lidt kød. Det er den gode side af det. Men man bliver også mere aggressiv og tilbøjelig til at ignorere andre menneskers ønsker og behov i kampen for at få dækket sine egne. Det er den uheldige side.

 

Nogle af de ønsker og behov, mange kødspisere ser ud til at ignorere, er, at mennesker i den fattige del af verden også ønsker, at deres børn skal have nok at spise. Det kan de imidlertid ikke få, så længe en stor del af det, der kunne brødføde mennesker, går til spilde i kødproduktionen (kød indeholder kun en brøkdel af de kalorier, der var i det oprindelige foder – resten går tabt).

 

Utallige børn i ulandene dør af sult i deres forældres arme som følge af vores kødforbrug, og hertil kommer dyrenes lidelser og massive ødelæggelserne af miljøet.

 

For nogle mennesker er skaderne på helheden tilstækkelige til at lade animalske produkter glide ud af menuen, mens andre sætter pris på kødets stimulans og aggressive dynamik.

 

Animalske produkter indeholder imidlertid også elementer, der uden tvivl er skadelige for alle. Det drejer sig blandt andet om:

 

Kvindelige kønshormoner i mælk. I moderne mælkeproduktion yder en ko cirka fem gange så meget mælk, som den gjorde tidligere. Dette opnås blandt andet med østrogenlignede hormoner, der holder gang i mælkeproduktionen, men forøger risikoen for brystkræft hos de mennesker, der drikker mælken.

Væksthormoner i mælk. Det har vist sig, at væksthormonet IGF-1 fra komælk og modermælk er identiske. Hormonet sætter gang i celledelingen og stimulerer væksten hos kalven/babyen. Dette er naturligt, men voksne mennesker har ikke godt af øget celledeling – alt andet lige forøger det vægten, og får kræftknuder til at vokse hurtigere. Mælk forøger især risikoen for bryst-, tyktarms- og prostatakræft.

Raffineret sukker, smagsstoffer, emulgeringsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler i mælk. Grænseværdierne for de enkelte tilsætningsstoffer er måske overholdt, men helheden er der ingen regler for, og de fleste mælkeprodukter er i dag så fyldt med fantasifuld kemi, at det er alt andet end betryggende.

Antibiotika i kød og mælk. Den grove udnyttelse af dyrene med for lidt plads og for ringe foder sker på bekostning af dyrenes sundhed. De fyldes derfor med antibiotika.

Betændelse i mælk. På trods af de betydelige mængder antibiotika er køernes yvere ofte så betændte, at betændelsen, der også er hvid, flyder sammen med mælken.

s 91 Parasitter i kød

Tungmetaller i fisk

Harske og kræftfremkaldende fedtstoffer i fisk.

Vand, salt og Nitrit i kød. Kød bliver ofte pumpet op med salt for at give smag, med vand for at forøge vægten og med nitrit for at give en tiltrækkende rød farve. Nitrit er kræftfremkaldende.

Monosodium glutamate (MSG) i kød, fisk, æg og mælk. MSG forstærker smagen af maden og tilsættes utallige forarbejdede madvarer. Det er under mistanke for at skade og dræbe både hjerne- og hjerteceller.

S 168-172 Aminosyrer i kød, fisk, æg og mælk. De fleste animalske produkter er syredannede, hvilket betyder, at kroppen skal bruge både energi og kalk for at neutralisere og fjerne den ekstra syre. Kalken tages typisk fra knoglerne, hvilket forøger risikoen for knogleskørhed. Også mælkforøger risikoen for knogleskørhed, selvom mælk ellers indeholder megen kalk.

Heme-jern i kød. Jern er et mineral, vi har brug for, men som kan gøre stor skade, hvis vi får for meget. Normal nedsætter kroppen optaglsen, når vi har tilstrækkeligt, men kroppen kan ikke regulere optagelse af jern, der er bundet til blodets hæmoglobin (heme-jern). Det går lige ind og bliver optaget, selvom det i mange tilfælde gør langt mere skade end gavn.

S 202 Archidose i kød

s 223 IFG-1

s 167 Inflammation

s 173 Fosfor

s 184 (Grill)Stegning

Æg

Monosodium glutamate (MSG) forstærker smagen i maden. Det skader og dræber hjerne- og hjerteceller, men er ikke forbudt. Det tilsættes næsten alle forarbejdede madvarer, herunder de fleste af ovenstående.

 

Listen over ulemper burde give de fleste læsere lyst til at blive vegetarer, men før man gør alvor at det, bør man være klar over, at vegetarisk kost heller ikke er nogen garanti for sundhed.

 

Usunde vegetariske produkter

 

Vegetarisk kost kan i mange tilfælde være mere usund end en kost med kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Det gælder især forarbejdede veganske fødevarer såsom:

Margarine, der består af planteolier, der indeholder alt for lidt Omega-3, som dæmper inflammation, og alt for meget Omega-6, som fremmer inflammation. Dertil kommer, at margarine også indeholder transfedt, der er direkte giftigt. Dansk lovgivning begræser brugen af transfedt, men begrænsningen omgås af industrien og internationale handelsaftaler forhindrer et effektivt forbud.

Koncentreret olivenolie og andre planteolier, der også indeholder alt for lidt Omega-3, som dæmper inflammation, og alt for meget Omega-6, som fremmer inflammation.

Coca-Cola og tilsvarende læskedrikke er både syredannende, fyldt med sukker og tilsat en mindre kemifabrik for at give den rigtige smag.

Frugt-juice er fyldt med den mest skadelige og vanedannende form for sukker; fruktose. Problemet er, at fruktosen i juice ikke er bundet til frugtens fibre og øvrige bestanddele. Hele frugter er ikke skadelige. De er sunde, og det er grøntsags-juice i øvrigt også (med gulerods-juice som en delvis undtagelse).

Franskbrød, bagels, doughnuts, pizzabunde og tilsvarende, der er bagt med raffineret mel, bliver straks omdannet til sukker i kroppen og skaber et boost i blodsukkeret. Det forøger risikoen for overvægt, udvikling af type-2 diabetes og kræft. Fuldkorns mel (hvor skallen og kimen er malet med i melet) er langt sundere. Dog med én undtagelse...

Hvedemel. Al hvedemel – fuldkorns eller ej – indeholder Amylopectin-A, som er et let optageligt sukkerstof, der i særlig grad skaber et boost i blodsukkeret. Det forøger risikoen for overvægt, udvikling af type-2 diabetes og kræft. Hvedemel indeholder også gluten, der blandt andet fremmer inflammation. Dværghvede, som er den moderne og mest udbredte form for hvede, er mest usund. De gamle former for hvede – enkorn, emmer og spelt – er mindre skadelige.

Morgen-knas såsom Guldkorn, Cornflakes og lignende er moderne hvedemel og raffineret sukker i forklædning. Det samme gælder de fleste kager og andre bageri-produkter.

Kød-erstatninger produceret på basis af billige vegetabilske råvarer (hvede, soya, ris, rasp og majs er meget brugt). Erstatningsprodukterne er som regel fyldt med kemi for at give den rigtige duft, smag og konsistens.

Monosodium glutamate (MSG) forstærker smagen af maden og tilsættes utallige forarbejdede madvarer, herunder de fleste af ovenstående samt modermælkserstatning og babymad. Det skader og dræber hjerne- og hjerteceller, og er ikke forbudt.

 

Vegetarisk kost kan også mangle vigtige næringsstoffer, som findes i kød. Det drejer sig især om: B12-vitamin, Omega-3 fedtsyrer, zink og enkelte specifikke aminosyrer, der er nødvendige, for at kroppen kan danne proteinerne Kreatin, L-Taurin, Carnosin og Carnitin.

En typisk vegetar, der lever af en eller flere af de nævnte fabriksfremsstillede madvarer, eller undlader at supplere med for eksempel B12-vitamin, kan sagtens være langt mere usund end en gennemsnitlig ikke-vegetar.

Billedet ændrer sig imidlertid til det modsatte, hvis man erstatter animalske produkter og junkfood med hele, uforarbejdede og plantebaserede fødevarer samt enkelte velvalgte tilskud. Så får man en kost, der:

hverken skader dyr, mennesker eller miljø

undgår de sundhedsskadelige elementer i animalske produkter

undgår de sundhedsskadelige elementer i vegetarisk junkfood

kan udrette mirakler

 

Vegetarisk kost der gør dig sund og konstruktiv

 

Den kost, redaktionen anbefaler, er...

 

1/4 bønner, ærter og linser. 100 gram soyabønner (tørvægt) indeholder den fulde anbefalede daglige tilførsel af de centrale svovlholdige aminosyrer cystein og methionin

1/4 frø og fuldkorn. Især quinoa er rig på proteiner

1/4 hele frugter (ikke som juice)

1/4 grønt (eventuelt som juice)

lidt nødder

lidt svampe

 

Hver enkelt kategori af fødevarer har sine egne stærke og svage sider, så fødevarer fra én kategori kan ikke erstatte fødevarer fra en anden. Det er vigtigt at få alle de nævnte fødevarekategorier med i den daglige kost. Den eneste fødevarekategori, der bør udelades helt, er junkfood.

 

Animalske produkter bør også udelukkes, men kun hvis der suppleres med:

B12-vitamin findes som tilskud i forskellige varianter. Cyanocarbolamin er den billigste, men mange mennesker kan ikke omforme den til de former, kroppen kan bruge. Kroppen har brug for enten Adenosylcarbolamin eller Methylcarbolamin. Helst begge dele for at være på den sikre side.

Omega-3 fedtsyrer findes både som lange og som korte kæder. Kroppen skal bruge de lange former, og de findes i fiskeolie, men lange omega-3 fedtsysrer er også meget sarte og bliver nemt harske. De fleste (næsten alle) fiskeolie-produkter er harske, når de kommer frem til forbrugeren,. Fiskeolier udvindes desuden ofte af leveren, der er fiskens udskillende organ. Leveren opkoncentrer giftstoffer, herunder tungmetaller. En bedre mulighed er at supplere med hørfrø, chiafrø, hampefrø eller valnødder. Det har været påstået, at kroppen har svært ved at opbygge lange omega-3 fedtsyrer ud fra de korte i planter, men denne påstand har siden vist sig kun at være rigtig for mennesker, der ikke var vant til vegetabilsk kost. Hvis man er vegetar, lærer kroppen at opbygge de lange fedtsyrer.

Zink

Kreatin

 

Tilskud af L-Taurin, Carnosin og Carnitin kan være nødvendig, hvis man er gravid, er under ét år gammel eller har en genfejl, så man ikke kan danne disse proteiner i tilstrækkelige mængder, men ellers ikke. Normalt har kroppen nemt ved at danne de nævnte proteiner udfra aminosyrer, som forekommer rigeligt i de fleste bønner, især soyabønner.

 

Udover de nævnte tilskud, har alle – såvel veganere som ikke-veganere – brug for tilskud af D3- og K2-vitamin og eventuelt følgende mineraler:

 

• Kalk

• Magnesium

• Jod

• Jern

• Selén

• Bor

 

Behovet for mineraler er imidlertid individuelt, og det anbefales, at få foretaget både en blodtest, som viser aktuelle mangler, og en hår-analyse, som viser kroniske mangler.

 

Bemærk, at mange alternative mineraltilskud påstår at indeholde samtlige de omkring 80-90 mineraler, der overhovedet findes. Hvis påstanden er rigtig, betyder det, at produkterne også indeholder mineraler såsom bly, kviksølv, aluminium og strontium, der er giftige i selv de mindste mængder. Mennesker og dyr skal kun bruge 22-23 mineraler. De fleste andre mineraler er giftige.

 

Redaktionen håber med denne tekst at have ryddet lidt op i den forvirring, der har hersket på kostområdet. Vores kursus i kost uddyber forståelsen, og viser hvordan du kan gennemføre eventuelle kostændringer i praksis.

 

Tekst på vej. Ilt er vigtig, men det er næringsstofferne også --- om at undgå fabriksfremstillede madvarer, begrænse indtagelse af dyriske produkter og planteolier, delvis faste to dage om ugen, drikke væske/juice i tilstrækkelige mængder, sørge for regelmæssig og hyppig afføring, bruge lavementer, syre/base-balance og knogle-skørhed, mineraler (især magnesium, zink, jod, selén, bor), vitaminer (m.h.t. åreforkalkning: især C, K2 og D3), C- og B3-vitaminkure, Omega-3 i forhold til -6, Q10…

 

 

 

 

 

Tekst på vej om den motionsform, som træner flest muskler mest effektivt og giver både udholdenhed, styrke og EECP-effekt: Motion på mini-trampolin. Metoden bruges af NASA til genoptræning af astronauter, der har mistet muskel- og knoglemasse under ophold i vægtløs tilstand. Trampolin-øvelser forstærker tyngdekraften, stimulerer alle kroppens celler til at danne mitochondrier og forøger lymfens gennemstrømingshastighed 5-20 gange ligesom EECP. En mini-trampolin er endnu et godt supplement eller forberedelse til EECP sammen med trykkammer, NIR-sauna, stresshåndtering og fornuftig kost.

 

ARBEJDSOPGAVER: tekst om kost, tekst om motion, persontest, lysbilledvideo om persontyper, danske tale-overlæg på udenlandske videoer, intro-video, blod-sauna-video, link til videoer og bog om tillidsbaserede fælleskaber, rettelse af kontakt-formular, web-adresseflytning til back2Normal.

 

 

 

 

 

 

 

   

Type the characters you see in the picture below.
All information will be treated as strictly confidential