Vi er en gruppe læger, andre fagfolk og patienter, der arbejder på at etablere en klinik med trykkammer, EECP, sauna og rådgivning i stresshåndtering, kost og motion.

 

Klinikken vil arbejde ud fra tillid til, at kroppens celler kan klare det meste, hvis de får det, de har brug for. Og ud fra vores motto: at der er en sammenhæng i sandheden, som ikke findes i løgnen.

 

Vi håber, du vil opleve, at vores praksis og vores rådgivning hænger fuldstændig sammen.

 

 

 

 

 

 

 

Som mennesker kan vi klare os godt en måned uden mad og 7—10 dage uden vand, men ikke i ti minutter uden ilt.

 

Ilt er det vigtigste.

 

Ilt transporteres ud i kroppen af de røde blodplader, der er små celler uden kerner. De røde blodplader indeholder en betydelig mængde hæmoglobin, der binder ilt fra lungerne og frigør det, når omgivelserne har lavt iltindhold – det vil sige ude i de små blodårer, kapillærerne, der løber gennem vævene.

 

 

Mange kapillærer er så snævre, at de kun tillader én lille rød blodplade at passere ad gangen. Der er også altid en vis afstand mellem kapillærerne, så det er ikke alle kroppens celler, der får lige meget ilt. Mange sygdomme bliver da også forværret eller ligefrem forårsaget af, at celler og væv, der er vigtige for kroppens funktion, mangler ilt i en sådan grad, at de enten dør eller omdannes til kræftceller.

 

Det første, vi vil gøre på den klinik, vi planlægger, er at mætte blodet med ilt. Ikke blot blodpladerne men også blodvæsken (plasmaet). Det sidste er vigtigt, fordi blodpladerne ikke kan forlade hjerte-kar-systemet. Det er kun blodvæsken, der kan sive gennem væggene i blodårerne og transportere ilt helt ud i alle afkroge af kroppen.

 

Under normale forhold indeholder blodplasmaet imidlertid ikke megen ilt. Hvis blodplasmaet skal optage en meningsfuld mængde ilt, bør man som minimum indånde ren ilt fra en iltflaske eller iltgenerator i 1 – 1½ time ad gangen og helst gøre det i et trykkammer med 2,4 atmosfæres tryk.

 

 

 

Trykkammerbehandling fremmer helingen af væv, der mangler ilt, sådan som det meget tydeligt er tilfældet med sår og arvæv. Rigshospitalets trykkammer bruges derfor stort set udelukkende til behandling af diabetespatienter med sår, der har svært ved at hele, og til behandling af kræftpatienter med arvæv efter stålebehandling.

 

Der er imidlertid mange andre lidelser, som også skyldes eller forværres af mangel på ilt, om end mere i det skjulte. I det følgende vil vi argumentere for, at behandling i trykkammer med fordel kunne anvendes i højere grad, end det sker i dag.

 

Trykkammer og kræft. Allerede i 1931 opdagede den tyske kræftforsker Otto Warburg, at iltmangel kan være en almindelig men ofte skjult årsag til, at celler forandrer sig og bliver til kræftceller. Otto Warburg fik ikke mindre end to udelte nobelpriser for sine opdagelser, som burde være interessante for enhver, der har haft kræft, for selvom man er færdigbehandlet som kræftpatient, er der altid en betydelig risiko for, at kræften vender tilbage. Det burde være oplagt, at nedbringe denne risiko ved at sikre, at forsyningen af ilt ikke svigter (igen). Dette kunne gøres ved hjælp af trykkammer i kombination med EECP og andre behandlinger, som styrker ilttilførslen (se nærmere nedenfor).

 

Trykkammer og hjertet. Trykkammeret burde også kunne bruges, når hjertet mangler ilt, sådan som det for eksempel er tilfældet ved angina pectoris og syndrom-X, hvor blodårerne til selve hjertet er forsnævrede. Se mere herom i det følgende.

 

Trykkammer og hjernen. I England findes omkring 60 centre med trykkamre. Centrene drives af den engelske patientforening for MS (multipel sclerose), der er en hjernelidelse. De engelske erfaringer er i top, og man har til dato udført omkring to millioner behandlinger med gode resultater uden én eneste alvorlig bivirkning. Men der ligger et problem i, at det har vanskeligt at vide, om de positive resultater eventuelt skyldes placebo (at alene troen på en behandling får den til at virke). Det, der gør det svært at udelukke placebo i denne sammenhæng, er, at man ikke kan gennemføre forsøg, hvor en kontrolgruppe snydes til at tro, at de sidder i et trykkammer, hvis de ikke gør det. Manglende videnskabelig dokumentation har sandsynligvis hæmmet den internationale brug af trykkamre, men de engelske resultater er som sagt i top, og logikken er i orden: det er nærliggende at antage, at ekstra ilt reelt gavner hjernen, som næst efter hjertet er det organ, der har størst behov for ilt i forhold til sin størrelse.

 

Desuden: hvad kunne der ske, hvis man brugte trykkammerbehandling noget mere? Risikoen ved at bruge behandlingen er tæt på nul, mens risikoen ved ikke at gøre det, er, at mennesker, der forholdsvis nemt og billigt kunne få en normal tilværelse, ikke får det.

 

Trykkammer og andre diagnoser. Trykkammer burde kunne hjælpe ved alle lidelser, hvor iltilførslen spiller en rolle. Det gælder som nævnt kræft, angina pectoris, syndrom-X og MS, men iltilførsel til skadede væv er også vigtig, hvis man for eksempel har gigt, paradentose, diabetes, parkinson’s, alzheimers, hjerneskader eller ME (kronisk træthedssyndrom). Logisk set burde rigtigt mange patientgrupper kunne få glæde af ophold i trykkammer. Især hvis det kombineres med EECP, der støtter hjertet i den opgave, det er at få ilten ud i alle afkroge...

 

 

 

 

 

 

 

 

EECP betyder Enhanced External Counter Pulsation eller på dansk: forstærket ydre modpuls.

 

Metoden går ud på at hjælpe hjertet og lymfesystemet med at pumpe blod og lymfevæske tilbage til hjertet fra kroppen. I praksis lægger man nogle oppustelige gummimanchetter om benene og underkroppen. Manchetterne pustes op og tømmes for luft i en sådan rytme, at det sender kropsvæskerne tilbage til hjertet, når hjertet slapper af under diastolen. Derved bliver hjertet fyldt og får større slagvolumen under systolen. Det er yderst simpelt og ufarligt for de fleste patientgrupper – også for de meget dårlige. Der er dog enkelte kontra-indikationer, som fremgår af faglitteraturen (for eksempel graviditet, ubehandlet hjerteklapfejl, sår på steder, hvor manchetterne skal sidde, og for højt blodtryk, der ikke er under medicinsk kontrol).

 

Region Vest har et EECP anlæg, der står i Herning og bliver brugt til forskning, men ellers skal man til udlandet for at finde EECP anlæg.

 

Link til Region Vest: eecp-medicinsk-afdeling-herning

 

Link til patientoplevelse med EECP i Kristanstad: Henning Pedersen blev en ny mand

 

Link til generelle kliniske erfaringer med EECP i Kristanstad: Lakartidningen

 

Den følgende video viser EECP behandling i Baden-Baden, Tyskland...

 

 

 

Forskning i EECP: I 1998 begyndte Det Internationale EECP Patient Register (IEPS) at indsamle data over mere end 5.000 EECP patienter. Man registrerede blandt andet dødeligheden over 5 år sammenlignet med hjertepatienter, der ikke havde fået EECP men derimod enten bypass eller ballonudvidelse (på engelsk: Angioplastry/stents).

 

 

Statistikken viste, at 88% overlevede i fem år efter både EECP og bypass, og at 86% overlevede efter ballonudvidelse. Det kunne tyde på, at EECP kun var ligeså godt som bypass og kun en smule bedre end ballonudvidelse.

 

Tallene skal imidlertid ses i lyset af, at de patienter, der blev opereret, alle var forholdsvis friske førstegangspatienter, mens EECP-patienterne havde været særdeles dårlige. Før de fik EECP behandling, havde de fået alle de operationer, de kunne klare, og indtog maksimal dosis medicin. De havde kort sagt været på gravens rand, og alligevel var 88 ud af hundrede blevet reddet!

 

En anden undersøgelse viser, hvordan EECP virker på en mere varieret patientgruppe med forskellige grader af angina pectoris (smerter som følge af dårlig blodtilførsel til større eller mindre dele af hjertemuskulaturen).

 

 

Det er iøjnefaldende, at billedet før EECP er, at en betydelig andel af patienterne har alvorlige smerter (81% i alt i klasse IV og III), men kun en mindre del er i de ikke-så-slemme kategorier (19% i alt i klasse II, I og 0).

 

Efter EECP er tallene nærmest byttet om, så billedet er det modsatte med en betydelig andel af patienterne i de ikke-så-slemme kategorier (79% i alt), mens kun en mindre del (21% i alt) stadig befinder sig i alvorlige kategorier, og selv her er den mest alvolige kategori IV skrumpet fra 23% til kun 5%.

 

EECP har eksisteret i mere end 30 år, og ovenstående er kun en lille del af de undersøgelser, der er foretaget internationalt, herunder også danske og svenske undersøgelser. Alle med positive resultater.

 

Den samlede konklusion er, at metoden er næsten uden bivirkninger, forholdsvis billig og yderst effektiv. Alligevel findes der stadig kun ét anlæg i Danmark, som befinder sig ude på den jyske hede og kun bliver brugt af omkring 50 patienter om året. Dette på trods af, at 100.000 danskere er invaliderede af daglige smerter fra angina pectoris. For slet ikke at tale om de mange andre patientgrupper, der også kunne have glæde af metoden. Faktisk kunne selv raske mennesker overveje EECP som forebyggelse.

 

Hvorfor er EECP så lidt anvendt i Danmark? Når man spørger danske læger, sygeplejersker og patienter, er der næsten ingen, der kender EECP. Det er umiddelbart svært at forstå denne massive uvidenhed efter 30 år ubetinget succes for metoden, men en mulig forklaring kunne være, at det offentlige af princip ikke bruger penge for at gøre reklame for sig selv (det er i forvejen dyrt nok, at de offentlige services er gratis for dem, der kender dem), og medicinalindustrien kan heller ikke forsvare at oplyse om en behandling, som ikke kan give overskud til deres aktionærer.

 

Spillets regler betyder, at der stort set ikke er nogen, der har interesse i at oplyse om selv den mest effektive metode, hvis den uheldigvis ikke kan patenteres og ikke koster en formue. Det er ren Kafka.

 

De eneste, der kunne udbrede kendskabet til en metode som EECP, er almennyttige organisationer som Back2Normal og andre. Vi må gøre det. Forhåbentligt med din støtte.

 

Alternativer til EECP: En mulighed, mange tror kan fjerne plak og dermed den mest almidelige årsag til forsnævring af blodårerne, er at behandle med EDTA. EDTA er et kemisk stof, der binder kalk, men ”forkalkning” af blodårerne er trods betegnelsen mere end blot kalk. Plak er en sej substans af både kalk og fedtstoffer, og alle forsøg, der skulle dokumentere virkningen af EDTA, er til dato slået fejl.

 

EECP er så vidt vides den eneste behandlingsform, der reelt helbreder: ikke ved at fjerne plak (det ser ud til at være umuligt), men ved at danne nye friske blodårer, så de forkalkede kan gå på pension.

 

Ud over at danne nye blodårer, sender EECP også mere ilt og flere næringsstoffer ud til cellerne, end de er vant til, og hvis blodvæsken på er mættet med ilt fra et forudgående ophold i trykkammer, bliver den efterfølgende EEPC endnu mere effektiv, ligesom også virkningen af trykkammer-behandlingen bliver styrket.

 

 

 

 

Trykkammer uden EECP: Forestil dig, at Julemanden har fået ansat dobbelt så mange nisser til at pakke julegaver, så hans slæde er fyldt til randen med gaver til børnene, men han har stadig kun de samme gamle rensdyr til at trække slæden, så han kan slet ikke nå ud til alle. Denne situation svarer til Trykkammer uden EECP (masser af ilt, men et slidt transportsystem).

 

EECP uden Trykkammer: Eller forestil dig, at Julemanden har fået nye friske rensdyr, men kun har en halvfyldt slæde, fordi halvdelen af de nisser, der skulle til at pakke pakkerne, er blevet forkølede. Det svarer til EECP uden trykkammer (et super transportsystem men kun halv ilt).

 

 

Trykkammer og EECP: Julemanden skal både have masser af gaver og masser af friske rensdyr, hvis alle børnene skal have deres julegaver. Trykkammer og EECP forstærker hinanden, og hovedtanken bag Back2Normal er at kombinere behandlingerne. Det vil være første gang, dette gøres i Europa, men det er en oplagt mulighed, vi mener fortjener at blive afprøvet i Danmark.

 

Håbet er, at ikke kun 88% af danske patienter vil få et mere normalt liv, men at alle vil få deres julegave. Også de sidste 12%.

 

Den følgende video er fra en af de få klinikker i verden, Whitaker klinikken i USA, hvor de to metoder kombineres...

 

 

 

De amerikanske erfaringer er enestående, men for at være helt sikre på, at julegaverne når frem, har vi planlagt et par danske tilføjelser, der styrker kredsløbet også på andre måder, end det sker gennem trykkammer og EECP behandlinger. Et ophold i sauna med varmelamper kunne for eksempel give afslappelse, få de røde blodlegemer til at flyde frit og åbne for hudens kapillærer som forberedelse til trykkammer og EECP behandling…

 

 

 

 

 

 

Sauna med varmelamper giver både lys og varme. Varmen åbner hudens blodårer og stimulerer udskillelse af giftstoffer gennem sveden. Begge dele fremmer sundheden, og det samme gør lyset fra saunaen. Især hvis der bruges varmelamper og ikke varmepaneler.

 

I modsætning til varmepaneler udsender varmelamper en væsentlig del af sin energi i form at NIR-lys (Nær-Infra-Rødt-lys), der er særligt velegnet til at trænge dybt ind i kroppen, samtidig med at NIR-bølgelængder også medvirker til dannelsen af en fjerde fase af det vand, der er i kroppen. Det er en forholdsvis ny videnskabelig opdagelse, at vand kan have flere former end fast, flydende og damp. Det kan også være energiholdigt med formlen H3O2 (søgeord: Dr. Gerry Pollack, EZ water, fourth phase of water og H3O2).

 

Dannelsen af H3O2 kan måske forklare en ellers uforståelig virkning af NIR-lys: at det får blodpladerne til at flyde frit i stedet for at klumpe sammen.

 

 

 

 

 

Sammenklumpning af blodpladerne er almindelig men uheldig, fordi det begrænser deres evne til at flyde gennem de små kapillærer (Julemanden er blevet for tyk til at komme gennem skorsten).

 

 

Det hæmmer leverancen af gaverne, når Julemanden er blevet for tyk, men NIR-lys ser som nævnt ud til at kunne forhindre, at blodpladerne klumper sammen. Sauna med NIR-varmelamper burde være en oplagt god forberedelse til trykkammer- og EECP-behandling.

 

En anden oplagt forberedelse vil være at minimere stress…

 

 

 

 

 

Forestil dig, at du var stenaldermenneske i Afrika og fik øje på en løve på savannen.

 

 

Synet af løven ville straks få din krop til at gå i alarmberedskab: dit blod ville blive omdirigeret til muskler og hjerne, så du kunne flygte eller kæmpe. Samtidig ville der blive lukket ned for blodtilførselen til din hud, og også blodtilførslen til dine indre organer såsom lever, nyrer og tarmsystem ville blive sat på standby. Dette er helt normalt og ufarligt i kortere tid, men hvis stressen varer ved, vil du skulle leve med en konstant forsnævring af kapillærerne i huden og de indre organer, og det gør det vanskeligt for blodpladerne at flyde igennem og nå tilbage til hjertet. Det svarer til, at den skorsten, Julemanden skal igennem, er meget snæver, og hvis han så oven i købet er for tyk (hvis blodpladerne klumper sammen), er den helt gal: vævene får slet ikke den ilt, de har behov for, og hjertet må arbejde alt, alt for hårdt for trods alt at få lidt blod igennem.

 

Læg også mærke til, at det i høj grad er de udskillende organer, der sættes på standby, når man er stresset. Det betyder, at der ikke alene ikke vil komme tilstrækkelig ilt frem til vævene. Affaldsstofferne vil også hobe sig op, når huden, leveren, nyrerne og tarm-systemet er nedprioriteret. Det kan på sigt betyde total nedsmeltning af helbredet.

 

Det er på alle måder kritisk at undgå kronisk stress.

 

Tre væsentlige kilder til kronisk stress: Andre mennesker (social stress), gamle traumer (mental stress) og fejlagtig forståelse af hvem man er (intellektuel stress). Der er effektive metoder på alle tre områder. Først den sociale stress.

 

1. Social stress. Man lider under social stress, hvis ens gode humør ofte bliver ødelagt af ens nærmeste, eller hvis man oplever, at ens omgivelser ser helt anderledes end én selv på næsten alting.

 

 

Klik på den røde pil og test en person, P, der påvirker dit liv. Se, hvad du kan forvente fra P, og få forslag til, hvordan du kan tackle situationen, hvis den ikke er positiv. I værste fald kan du blive nødt til at bryde med P, hvis du vil overleve.

 

Det bedste middel mod social stress er tilllidsbaseerede fællesskaber mellem konstruktive mennesker. Nedenstående video beskriver det nærmere.

 

 

Tilllidsbaserede fællesskaber er sjældne i dag, hvor regelbaserede virksomheder, institutioner og samfund er dem, man ser mest. Men tillidsbaserede fællesskaber findes, og man kunne sagtens skabe flere.

 

På vej: Link til eksempler på tillidsbaserede fællessskaber og til bogen "Et varmt og venligt samfund, hvordan?".

 

2. Mental stress. Det er som regel først, når den sociale stress er bragt ned på et rimeligt niveau, at man har overskud til at håndtere denne form for stress. Man lider typisk af mental stress, hvis man ofte oplever angstfyldte tanker uden ydre årsag.

 

Det klassiske middel mod mental stress er at meditere, men der findes mange forskellige meditationsformer. Der findes for eksempel:

  • Eftergivende meditationsformer, hvor man lader tankerne flyde frit, mens man for eksempel lytter til beroligende musik eller ser ud over havet.
  •  

  • Aggressive meditationsformer, hvor man forsøger at kontrollere tankestrømmen (eksempler: guidet meditation, koncentrationsøvelser og Mindfulness).
  •  

  • Konstruktive meditationsformer, hvor man benytter sig af sindets egen natur til at søge mod klarhed og afslapning (eksempler: ACEM-meditation, Transcendental Meditation og visse former for Zen).

Agressive medtationsformer er de mest populære, da de passer til vores nuværende regel- og komkurrencebaserede samfundsmodel (se den sociale stress), men det er kun konstruktive meditationsformer, der er tilstrækkeligt effektive til at løsne dybt rodfæstede traumer, fjerne lysten til usunde vaner (tobak, alkohol, sukker) og dermed skabe den klarhed, der er nødvendig for at kunne håndtere den tredje og sidste form for stress: den intellektuelle.

 

3. Intellektuel stress kan bekæmpes med korrekt analyse af, hvem man er. Hvis man for eksempel er kunstner, kan man identificere sig med sin kunst og erklære: ”Jeg er min kunst”, men hvis man gør det, har man nok taget sin kunst lidt for alvorligt, for hvad sker der den dag, man må opgive at udøve sin kunst? Ups! Man ophører med at eksistere. Identitetskrise. Mega stress.

 

Det er mere praktisk og også mere rigtigt ikke at identificere sig med kroppen og heller ikke med kroppens handlinger, men med bevidsthed. Hvis man gør det, har man identificeret sig med den del af én selv, der altid er den samme, og som giver liv og mening til alt andet. Man har dermed et urokkeligt og sandt fundament for sin tilværelse.

 

Hvis du er interesseret i at forfølge denne tankegang – og parat til at tage livtag med eventuel vanetænkning – kan disse søgeord måske være nyttige: Vedanta, James Swartz, ShiningWorld, The Essence of Enlightenment og retreat.

 

Vedanta er ren guf for intellektet på samme måde, som din daglige kost bør være ren guf for din krop…

 

 

 

 

 

 

Tekst på vej. Ilt er vigtig, men det er næringsstofferne også --- om at undgå fabriksfremstillede madvarer, begrænse indtagelse af dyriske produkter og planteolier, delvis faste to dage om ugen, drikke væske/juice i tilstrækkelige mængder, sørge for regelmæssig og hyppig afføring, bruge lavementer, syre/base-balance og knogle-skørhed, mineraler (især magnesium, zink, jod, selén, bor), vitaminer (m.h.t. åreforkalkning: især C, K2 og D3), C- og B3-vitaminkure, Omega-3 i forhold til -6, Q10…

 

 

 

 

 

Tekst på vej om den motionsform, som træner flest muskler mest effektivt og giver både udholdenhed, styrke og EECP-effekt: Motion på mini-trampolin. Metoden bruges af NASA til genoptræning af astronauter, der har mistet muskel- og knoglemasse under ophold i vægtløs tilstand. Trampolin-øvelser forstærker tyngdekraften, stimulerer alle kroppens celler til at danne mitochondrier og forøger lymfens gennemstrømingshastighed 5-20 gange ligesom EECP. En mini-trampolin er endnu et godt supplement eller forberedelse til EECP sammen med trykkammer, NIR-sauna, stresshåndtering og fornuftig kost.

 

ARBEJDSOPGAVER: tekst om kost, tekst om motion, persontest, lysbilledvideo om persontyper, danske tale-overlæg på udenlandske videoer, intro-video, blod-sauna-video, link til videoer og bog om tillidsbaserede fælleskaber, rettelse af kontakt-formular, web-adresseflytning til back2Normal.

 

 

 

 

 

 

 

   

Type the characters you see in the picture below.
All information will be treated as strictly confidential